BRUCHHAUSEN-VILSEN-ASENDORF MUSEUMSJERNBANE, del 1

Erindringer om en smuttur

Kursivskrift kan overspringes, det er for familien

En smuttur fra København til jernbanevennernes dage 4. eller 5.august 2012 ved Bruchhausen-Vilsen-Ashendorf smalspors museumsbane med kun 1 overnatning i Hamburg, og med tog, det er opgaven. Det skal være denne week-end fordi museumsbanen så har alle maskiner ude og i brug. ALT er undersøgt hjemmefra, så langt det kan lade sig gøre. Spørgsmålet er så om Bruchhausen skal besøges lørdag eller søndag. Der er gode togforbindelser fra Hamburg til både Syke på Bremen-Osnabrück linien og Eystrup på Bremen-Hannover linien, men videre derfra er svært. Der er bus fra Syke til Bruchhausen og tilbage, men ikke mange, og det er tvivlsomt om at kunne nå det sidste tog til København i Hamburg. Tilbage til  Hamburg via Eystrup ser ikke tillokkende ud, bussen kører kun til Hoya, her skal så skiftes til et andet selskab, som jeg ikke kan finde. Søndag kører et normalsporsveterantog ”Kaffkieker” Syke-Eystrup via Bruchhausen, men kun 3 gange, den eneste mulighed er ”Kaffkieker” 9:35 fra Syke, hjem via Eystrup, og hvis alt går i hak så er der et kvarters overgangstid i Hamburg til næstsidste Københavnstog 17:28. Risikofyldt, men sidste Københavnstog er i reserve. Det bliver så det, det havde været nemmere med en bil.

Afg. Lørdag d.4. fra Høje-Taastrup kl. 11:58, toget overfyldt, også med lokale rejsende, selvom skiltningen tydelig angiver, at det er for udlandsrejsende. Ikke muligt at mase sig ned til bistroen efter noget frokost. Det var imidlertid forudset, så jeg havde selv mad med. Hæ-hæ. Rettidig omhu! ank. Hamburg 16:16, ud og shoppe, der er sidste udsalg, åbent til kl.20, Wunderland bagefter, åbent til 24 denne dag, rigtig smart, ingen kø på denne tid.

Bare et enkelt billede fra Wunderland. Alting er i H0 og gennemført til mindste detalje. Der kan bruges mange timer, også selv om du ikke går efter at kigge tog.

Nærmeste station til Wunderland er Baumwall på U3, den ligger på højbanedelen. En dejlig gammel station. Der er meget at kigge på og især i aftensolen tager den sig godt ud. Fin udsigt over havnen.

Wunderland er absolut et besøg værd, men det er bare en bonus for mig, for jeg skal ned til museumsbanen for at se lokomotivet ”Spreewald”, der er et af LGBs bedste til at ligne et lokomotiv i Danmark f.eks BJ2 fra Bornholm, se deres kasselokomotiv ”Plettenberg”, tage nogle billeder deraf, fordi jeg har lyst til at bygge et kasselokomotiv til min bane. Jeg synes det LGB tilbyder ligner noget legetøj. Endelig vil jeg finde deres skrot af AEG-skinnebussen, som jeg selv har modelbygget. Alt her ud over er bonus.

Afg.7:46 fra Hamburg med ICE til Bremen, skifte her til regionaltog mod Osnabrück, af i Syke, finde ”Kaffkieger”, den holder lidt for sig selv.

Det er en historisk normalsporet motorvogn fra 1959. Den er bygget hos Maschinenbau AG Kiel, nr.513 og har haft forskellige ejere, først Osthannoversche Eisenbahnen, så en tur i Norditalien og et par stykker mere.Jeg er så også blevet historisk. Den kører 3 ture 1. og 3. søndag i sommertiden. Der er godt fyldt op, men jeg finder da 1 ledigt sæde.

Jeg får spurgt personalet om hvad ”Kaffkieker” betyder, for jeg har ikke kunnet finde det i ordbogen. Det er plattysk. Kaff betyder meget lille,lille by, kieker er kikkert eller at kigge, altså ”Kaffkieker” kigger til de helt små byer. Det viser sig så også på turen, toget følger landevejen, der er næsten ingen bebyggelse førend vi når frem til Bruchhausen, hvorfra museumsbanen udgår. Forståligt, at det ikke kunne betale sig at køre persontrafik på jernbane her. Bilerne kører fra os på landevejen.

Ankomst Bruchhausen 10:20. Jeg har nu frem til kl.13:59 hvor jeg skal med "Kaffkieker" videre til Eystrup. Hvis jeg skal til Københavnstrup i dag, så jeg skal have det lange ben foran.

Bruchhausen har et net af trestrenget spor, normalspor og meterspor, herunder set fra stationen i retning Syke.

 

En helt moderne vogntransportør, så normalsporsvogne kan bringes ud på smalsporet. DEVs fortegnelse fortæller at den er fra 1940, bygget til Wandsbecker Industriebahn.

Tiden iler, og jeg iler med. Nu er det på tide at få set så meget som muligt inden jeg skal med dagens første tog 10:50

Ude på stationsforpladsen er udstillet et lokomotiv "Bruchhausen". Skiltet DEV på førerhuset hører ikke til det oprindelige. DEV betyder Deutsche Eisenbahn-Verein. 3-koblet lok bygget hos Hanomag 1899, kørt hos Hoya-Syke-Asendorf Kleinbahn. (Det Kleinbahn-selskab må lige have en forklaring, havde Hoya smalspor?)

På min tegning kan du se hvornår banestrækningerne blev anlagt. Hoya-Syke var altså oprindelig smalsporet tertiærbane med kvartærstikbaner til Bücken og til Asendorf. De indgik alle i samme selskab Verkehrsbetriebe Grafshaft Hoya, men kørte som 3 baner.

Klik her hvis du vil med videre ud på togtur?

Klik her hvis du vil til hjemmesidens 2.sektion.