RØDBYHAVN - MARIBO, DEL 6

fra Maribo remise

Vel ankommet til Maribo kommer jeg som forventet lige ind til museumsbanens 40 års-jubilæum. LJ 19 er pyntet i dagens anledning, men kom nu med over i remisen som lovet.

lol57.jpg (73079 bytes)

En dejlig rundremise med en velholdt drejeskive og en rangértraktor udenfor. Det bør undersøges lidt nærmere. Måske er der også andre rariteter i området.

lol66.jpg (70375 bytes)

Rangér traktoren er minsandten LJ M11. Dengang den var grøn, kom den af og til ned til Rødby Havn som trækkraft til det ordinære tog, når alle andre lokomotiver var sat ud af spillet. Det var så skolevognen, den havde på krogen og intet andet. Jeg syntes, det var så flovt,så flovt. Jeg skammede mig ligefrem på banens vegne. Den har kørt som togmaskine på Bandholmbanen ferm til 1952, men var ellers beregnet til rangering i Maribo.Den er ganske velholdt, og så er den endda fra 1938. Den ligner de FRICHS traktorer, de havde på Bornholm, så hvis du har en havebane kan du bygge dig sådan en. Tegninger dertil findes på hjemmesidens gør-det-selv del. Vi går ind og kigger.

Bag os kommer pludselig en forfærdelig dieselos. Det er "Svenskeren", der har optrådt flere gange i denne beretning. På krogen er den store bogievogn LJ Ca16, der også har været omtalt flere gange. Det er ganske mærkeligt, for i mine oplevelser har Svenskeren ikke kunnet klare mere end den to-akslede skolevogn, det seneste billede jeg har set af Svenskeren med Ca16 på krogen er fra 1955.

lol58.jpg (65256 bytes)

Drejeskiven ligner til forveksling den der stod nede ved remisen i Rødby i NRJs tid. Jeg synes også at have læst, at de virkelig forholder sig sådan. Det er nu mere lokomotivet der fanger interessen. Karosseriet er af teak-træ, og det har fået en ordentlig omgang afpudsning og teak-olie, den er ikke så pænt sølvpatineret mere, som man siger, når man ikke gider at oliere sine havemøbler. Motoren lyder helt forkert, nærmest velsmurt og justeret. Jeg havde ellers tænkt mig at optage lyden på båndoptager til min egen LJ1 model, for det var en lyd jeg har i erindringen. F å å h r - f å å h r -f å h r - f å r - f å r- f å - f å- få - få -fåfåfåfåfåfå kan jeg nærmest beskrive det. Nu kan det være ligemeget, men døren er åben, lad os gå ind og kigge:

lol59.jpg (54562 bytes)

Styregrejerne sidder i venstre side, det er jo også en svensker. På danske lokomotiver sidder det i højre side, altid omvendt af, hvad det gør på biler. Det er egentlig ganske forståeligt, hvis man forestiller sig lokomotivet køre på en dobbeltsporet strækning. Det skal vel lige her indskydes, at det er verdens ældste køreklare diesel-elektriske lokomotiv, det vil sige, at en dieselmotor trækker en generator, der leverer strøm til den elektriske trækmotor. Her har jeg stået og drejet på håndtaget, når jeg som dreng fik lov at køre med i omløbet på Rødby Havn station.

lol60.jpg (68845 bytes)

Motoren er nymalet og kobberrørene nypudsede, og hvor er den dog lille. Jeg husker den som et stort møgbeskidt  brændende varmt monstrum som jeg var lidt bange for, jeg forestillede mig altid, at den kunne sætte ild i karosseriet. Børn opfatter åbentbart tingene større end voksne gør.

lol61.jpg (62215 bytes)

Vi er nu gået over i LJ Ca 16 bogievognen. Sådan har det set ud i 1955, når toget gyngede ad Rødby Havn til. Vognen er noget nusset udenpå, men indenfor ligner den sig selv.

lol62.jpg (62025 bytes)

I sidegangen kan vi se, at der er to slags kupeer. Her hvor vi står er 3 kupeer med flot tapet, det ligner en gammel I. kls. afdeling, men det har nu været II kls. i hele vognen i min tid. I den anden ende er træbeklædning af et mere beskedent udseende.(Det var nu 2. og 3.klasses, men da 3. klasse blev afskaffet, blev det hele udnævnt til 2. klasse).

lol64.jpg (54135 bytes)

Et kig ind i den pæne kupéafdeling, og bagefter et kig ind i den mere beskedne afdeling, i den første kupé efter de 3 pæne.

lol63.jpg (56296 bytes)

Netop denne kupé adskiller sig fra de øvrige, ved at den er en anelse smallere. I min gymnasietid foretrak vi gymnasiaster altid denne kupé, den var lidt mere hyggelig eller intim om du vil, og man kunne bedre få greb om bøger og hæfter, når der skulle skrives blækregning af. Det kunne virkelig lade sig gøre, vognen havde en ganske god beliggenhed i sporet. Det skolearbejde var det slut med i rutebilen.

Nu begynder erindringsfilmen ellers igen at rulle for fulde omdrejninger. Vi var ganske få gymnasiaster fra Rødby Havn, almindeligvis kun én pr. årgang. Her gik vi så ind og i Rødby kom der så flere til, gerne 2-3 pr. årgang, de vidste helt præsis, hvor vi sad. Her traf vi så en hurtig beslutning, om vi skulle hoppe af igen inden toget fortsatte og gå hjem, hvis det var snestorm  altså, hvad der var meget af dengang på den egn. I Holeby kom der så et par stykker mere på, og så var der godt fyldt op, men hyggeligt var det.

En anden gammel filmstump daterer sig til min 5-års alder. Jeg går ind i kupeen med mine forældre. Min far siger til mig. "På den plads må du ikke sætte dig. Der har FEDTHAS siddet". Jeg fik ovenikøbet en forklaring, noget dristigt synes jeg nu. FEDTHAS (virkeligt navn udeladt) var en af de ansatte, som havde meddelt jernbanen, at min far havde taget af kassen. Hvad der videre skete ved jeg ikke, men hverken FEDTHAS eller min far fik afbrudt deres karriere.

lol65.jpg (62524 bytes)

Erindringsfilmen fortsætter ude foran lokomotivet. Karosseriet er noget bredere en almindeligt. Når jeg ser det lokomotiv, kommer jeg altid til at tænke på lærer Olsen i Rødby, fordi han i mine øjne så ligesådan ud: gammel, skaldet, bred, lidt hængende øjenlåg og en urkæde på maven. Dertil hører, at Olsen engang havde været ansat ved banen og havde mistet sit ene ben ved en ulykke, hvorefter han læste til lærer for erstatningen. Mange børn drillede Olsen, men ham og jeg, vi havde en slags gensidig forståelse. Jeg havde en underliggende idé om, at det var Svenskeren, der havde kørt Olsen over og derved besjælet ham, hvilket selvfølgelig er noget barnligt tankevrøvl, der overhovedet ikke har noget med virkeligheden at gøre.

Ellers er der banerømmeren at bemærke, den er sådan set bare en vandret metalpind, sneploven sidder i den anden ende, det var også derfor, at lokomotivet skulle vendes på den vakkelvorne drejeskive nede i Rødby Havn, når vi havde snestorm. Af frontlygter er der 2+1, den højre var i min tid dækket af en metalplade, ikke for at spare på lyset, men fordi togreglementet dengang brugte lygteføringen til at meddele banekolonnen om særtog.

nrj1.jpg (65462 bytes)

 

Der er også en åben godsvogn med bremsehus at kigge på, endda fra Nakskov-Rødby Jernbane. Jeg er næsten sikker på, at den stod til ophugning på sidesporet i Rødby Havn, dengang jeg flyttede dertil. To personvogne fra Maribo - Bandholm Jernbane.

lol67.jpg (38844 bytes)

Vi kan også lige kigge på "Kanariefuglen" nu vi er her. Det var som regel den, der førte morgentoget og eftermiddagstoget på Rødbybanen. Den er nymalet, men helt forkert i farven, synes jeg. Dengang var den støvet gul på den øverste halve front og støvet rød på siderne, men jeg får fortalt, at den som ny havde farver som nu, og at veteranbanen altså har valgt at føre den tilbage til det oprindelige udseende. Lokomotivet hører til den privatbaneserie, der kaldes FRICHs firkantede, bygget i 1934. Bornholms smalspor havde også en, og den kan du se i model på hjemmesiden.

lol58a.jpg (61806 bytes)

Det var så slut på denne dejlige søndags erindrings rejse den 9. juni 2002. Jeg slutter med dette billede, der ligner Maribo station anno 1955. tilbage til startside.


Hvis du vil vide mere: læs også "Drengetid på en landstation". Kildemateriale til strækningens levende periode kan du finde i Dansk Jernbaneklubs publikationer, nr.36: Lollandsbanen 1874- 1974 af B.Wilcke og P.Thomassen. Andre relevante bøger er Dansk Jerbaneklubs "Lollandsbanen" 1874-1999 af Ole Jensen og Thomas N. Olesen, og  "Danske jernbaner" af Niels Jensen, Aschehougs forlag, 2000.


Oprettet: 20-06-02 Opdateret: 20-06-02 ©Jens Bøtcher.