MUSEUMSBANENs 50 ÅRS JUBILÆUM

Maribo og Bandholm

 En fortsættelse 10 år efter af artiklen "Museumsbanens 40 års jubilæum". Billeder fra lørdag d.9.6.2012 med nyheder fra Museumsbanen.

Museumsbanens ældste lokomotiv "Kjøge 2" rangerer i Bandholm. Det kørte også i 2002 men var ikke med i min reportage fra dengang hvor jeg holdt mig til fortrinsvis at beskrive Maribo-Rødbyhavn banen. Børnebørnene, måske kommende tognørder, kigger på.

Et særtog fra København og Nordsjællands Veterantog, forspændt et "marcipanbrød" GDS 1 ankommer til Maribo station. Et damplokomotiv var forventet. De rejsende skynder sig over til damptoget i den modsatte side af perronen. Det er APB nr. 17 (Aalborg Privatbaner), der er hentet  fra Limfjordsbanen, bygget 1903 hos Borsig, Berlin.

 

Fladvognen lige efter lokomotivet er her fotograferet efter ankomsten til Bandholm. En Maribo-Torrig vogn, noget af en overraskelse at der var levn fra den bane.Men ja, den overgik til Lollandsbanen i 1942

Vi er gået ind i den nye vognhal bag rundremisen i Maribo og finder en traktor MBJ 143. MBJ havde da ikke sådan en traktor? Nej det er DSB 143, bygget hos Frichs 1959. Vi havde en lignende, nr.106, stående i privatbaneremisen i Rødbyhavn mens Fygleflugtslinien blev anlagt.

I rundremisen finder vi LJ 20 bygget hos Henschel 1920. Hensat i år 2000, det stod der også ved mit besøg i 2002. Jeg husker jeg så det i rangerarbejde i Maribo engang i begyndelsen af 1950´erne. Det var ved dampdriftens sidste krampetrækninger på Lollandbanen,

hvor  LJ 19 også kørte af og til, mest som reserve og om vinteren når sneen rigtig føg til. Jeg kunne ikke nære mig for igen at tage et billede af denne prægtige mogul, som sætter tankerne tilbage til Rødby i starten af 50´erne hvor jeg kørte med.

I en skrammelbunke af troljer har jeg fundet denne, den forreste, nederste, som jeg med sikkerhed identificerer som den legendariske, vi havde stående i remisen i Rødby Havn, og som jeg fik lov af min far, stationsforstanderen, at drøne rundt med på rangerterrænet i Rødby Havn, som jeg beskriver i min artikel "Drengetid på en landstation". Det er over 50 år siden. Trist, nu står den bare her og rådner og går til grunde. Jeg ved da nok nogen, der gerne ville låne den en halv snes år og sætte den pænt i stand under min vejledning. Jeg er formentlig den eneste nulevende person der har kørt denne trolje.

 


Hvis du vil vide mere: læs også "Drengetid på en landstation". Kildemateriale til strækningens levende periode kan du finde i Dansk Jernbaneklubs publikationer, nr.36: Lollandsbanen 1874- 1974 af B.Wilcke og P.Thomassen. Andre relevante bøger er Dansk Jerbaneklubs "Lollandsbanen" 1874-1999 af Ole Jensen og Thomas N. Olesen, og  "Danske jernbaner" af Niels Jensen, Aschehougs forlag, 2000.


Oprettet: 10-06-12 Opdateret: 10-06-12 ©Jens Bøtcher.