SKAL VI VOVE EN VOGN?




Denne dejlige åbne godsvogn fra Bornholm kan blive din for under 100 kr.på et par regnvejrsfridage

Materialer:- 1 sæt LGB egerhjul, -1 sæt koblinger hvis den skal køre sammen med andet LGB, - 0,5mm metalplade,helst aluminium, det knækker let og præcist og er nemt at brække. Blik kan bruges, men det skærer grimt i fingrene,-2 cykeleger,- 1 lille stykke glasklart akryl,- 40 cm gammel aluminiumsgardinstang,- 3 kronemuffer der halveres eller 6 låseskiver med pinolskruer, lidt skruer og møtrikker 2 eller 3mm/eller popnitter og 6 mm,-2 køkkenskabssamle- skruer med plastikhoved brune eller sorte, -1,0 mm jernplade ca. 8x 10 cm, -et lille stykke plastik, f.eks. et gammelt dankort,- låget fra en rulle hovedpinepiller. De fleste af tingene, eller kreative erstatninger herfor kan findes i brokkassen. Hjul og koblinger kan laves, men lad os gå ud og købe dem, det er langt det nemmeste. Pris ca. 100 kr. På biblioteket kan lånes en bog med tegninger fra DBJ i størrelse H0. Hvis der er adgang til en fotokopimaskine med forstørrelsesmulighed, forstørres billedet op til 141%, så kan der klippes i metallet direkte efter tegningen, eller du kan udskrive billedet herfra, så den indvendige afstand mellem hjulflangerne bliver 4 cm. Det er nemmere end at måle sig frem. Af jernpladen laves 2 bøjler, der skal bære hjulene (a), i midten af bøjlerne laves et 6 mm hul, så bøjlen kan monteres sideværts drejelig på vognbunden (b). Vognbunden, hvis mål fremgår af arbejdstegningen, laves med ombukkede flapper 1 cm for enderne og 7 mm i siderne. Gardinstangen deles på langs og tilfiles og monteres på vognbundens sideombukninger (c). Koblingerne hæftes til hjul- bøjlerne via et stykke aluminiumsplade. Bladfjedre laves af "dankortet", der klippes i stykker og sammenlimes lagvis, hvorefter de pålimes hjulbøjlen (d). Siderne på vognkassen udklippes, skrues eller nittes sammen og monteres på vognbunden. En falsk bund udklippes og lægges i vognkassen for at skjule skruerne (e-f). Bræddestruktur opnås ved at ridse med et spidst instrument.Sidelågerne udklippes og pålimes.Skruer kan illuderes ved at slå mærker fra bagsiden med en dorn. Metalstiver og hjørner til vognsiden kan laves af bukkede metalstrimler (g-h). Bukningen kan foretages i en skruestik. Trappetrin (i), og bremseklodser (j), laves som vist på tegningen. Håndtag (k) udføres i 2 mm jerntråd, strikkepind eller andet kan bruges og monteres i huller. Puffer (l) udgøres af køkkenskruer og 2 6mm møtrikker. Nu kan vi male, og så har vi en dejlig godsvogn. Har vi set lyset, kan vi fortsætte med bremsehuset, det er lidt sværere på grund af de trange forhold i bremsehuset. Delene udklippes og samles som vist (m). Skruebremsen laves af et halvt låg fra en rulle hovedpinepiller plus et stykke 2 mm hegnstråd. Trappetrin monteres med skruer eller nitter, håndtag som før. Støttestolperne (n) til bremsehuset laves af cykeleger, der går igennem bunden af bremsehuset, vognbunden og den løse bundplade sættes i spænd med halve kronemuffer eller låseskiver med pinolskruer under vognen (o). Taget laves med bøjler, der klemmer invendig i bremsehuset. Til sidst males i musegråt og rustrødt. Litrering males eller laves med letraset. Vognen synes ikke stor i sammenligning med LGBs fabriksvogne, men nu har vi noget dansk, den tager sig godt ud på anlægget og vækker beundring langs hele banen. Omtalte vogn har nu kørt upåklageligt på mit anlæg i 5 år og har fået selskab af en lignende vogn bygget i plastik- ved plastikbyggeri skal flapperne undlades-. Vognen en temmelig let, så de kører bedst med et læs skærver.
Arbejdstegningerne får du ved at klikke påarbejdstegning 1og arbejdstegning 2 NB! De er store! tilbage til lav-selv
Oprettet: 08-06-98 Opdateret: 13-06-98