MONTREUX-TUR i 5 DAGE

LAUSANNE METRO

Jeg har fået beviliget fra torsdag til mandag til et familiebesøg i Montreux-forstaden Clarens, så nu skal der kigges på tog (også). Der er masser af baner i området, så en omhyggelig planlægning hjemmefra for at få så meget med som muligt.

Jeg var i Lausanne for 25 år siden og kørte med tandhjulsbanen fra stationen ned til havnen. Dengang havde jeg kone og 8-årig datter med, så der var ligesom ikke mulighed for at komme til at gå ud og fotografere. Nu har jeg fået at vide fra familien, at tandhjulsbanen er bygget om til en metro (linie 1) med gummihjul. Det skal undersøges nærmere. Jeg kommer med fly og tager toget fra Géneve Airport og står af i Lausanne, for der skal alligevel skiftes tog et sted undervejs.

 

Stationerne er indrettet ligesom i den københavnske metro med glasspærringer ud til sporet (tv.) Th. et kig ned på sporet oppe fra en bro.

Her kommer så toget. Metroen kører i højre side i modsætning til statsbanerne, toget kører jo også på gaden oppe i byen. Det har 3 små vogne ligesom københavns metro. Gummihjulene kunne jeg desværre ikke komme til, de er der for at give bedre adhæsion, der er lige så stejlt som på Valby Bakke. Togene er førerløse. Der var tæt proppet, så jeg kunne ikke tage et billede inde i toget, jeg kan bare fortælle, at det ligner metroen i København. Destinationsskiltene i vognene er mage til.

Lausanne er den mindste metro-by i verden. Godt fundet på af schweizerne. Her kunne vi lære noget.

Tilbage til banegården, der er ikke tid til mere, datteren er blevet 25 år ældre og står og venter i Clarens. I morgen skal den ikke have for lidt: vi skal kigge på banegården i Montreux og køre med tandhjulsbanen op til Rochers de Naye.

Klik her for at komme med: Montreux banegård
Menu:
Rochers de Naye
Rochers de Naye 2.del
Les Pléiades
Blonay, museumsbanen
Chamby, museumsbanen
Montreux-Oberland-Bernois
Bex
Nyon


oprettet: 18.09.2014