Bayrische Eisenbahnmuseum Nördlingen

og tur på Ludwig-Süd-Nord-Bahn

Udgangspunktet er Nürnberg. Efter et par timers kørsel med lokaltog og skifte i Donauwörth når vi (mig med DJK i 2016) frem til Nördlingen, hvor der ligger et jernbanemuseum, jeg aldrig før har hørt om. Ludwig-banen blev bygget af kgl. Bayerske Statsbane som den første bayerske statsbane, anlagt 1843-1854. Ruten førte fra Lindau til bla. Augsburg-Donauwörth-Nördlingen-Bamberg og havde forbindelse til de sachsiske jernbaner.

I den fjerner side af banegården er der opstillingsspor med ældre køretøjer.

Det hele se noget rodet ud set fra perronen.

Hvad der umiddelbart falder mig i øjnene er et damplokomotiv uden skorsten. Et såkaldt "Dampfspeicherlok". Det fyldes med damp under højt tryk udefra og kan så køre nogle timer. Anvendes i miner og kemiske fabrikker hvor der er eksplosionsfare.

Planen er, at der skal køres en særtur med et stort damplokomotiv,  01 066  2´C1`-h2 fra 1928, bygget hos BMAG som nr.9020, på Ludwig-Nord-Süd-Bahn, en strækning  fra 1849 som aldrig fik det planlagte dobbeltspor, hvor der i persontrafikkens tid blev kørt med 100 km./t. Persontrafikken indstillet 1985, nu godstrafik. I 1987 Grundlagdes Bayerische Eisenbahnmuseum med kørsel på strækningen. 01 066 havde sin tid i DDR frem til 1991, hvor lokomotivet kom til museet. Det er restaureret i Nördlingen og er stationeret her.Det har fået reservedele dele fra mange forskellige lokomotiver. Nu er det tip-top og har kørt mange særtog rundt omkring i Tyskland.

Vores særtog er på vej ind med en række 4-akslede personvogne og en spisevogn. Inden vi stiger ombord er der lige lejlighed til et vue inde i vognene. Pænt restaureret, må man sige.

 

Toget ender i Gunzenhausen hvor der er omløb. Vi løber op på en bro for at se det og nyde kulrøgen.

Jeg synes ikke der rigtig sker noget under køreturen der er værd at skrive om. Det bedste for mig er, at der bliver lejlighed til at komme op i førerhuset. Jeg låner lokoførerens kasket og får en til at tage et billede.

Tilbage i Nördlingen er der frokostpause. I denne er der tid til at smutte over i museet og se, hvad de har der. Adgangen er en lille omvej over en bro, hvor man kan kigge ned over det henstillede materiel.

Kommet ned på jorden igen får jeg straks øje på et smalsporet feldbanelokomotiv, der står og keder sig uden sporforbindelse. Selv om jeg lige er ved at afvikle min havebane er smalspor alligevel i tankerne og måske vil jeg bygge noget nyt, så for en sikkerheds skyld....

Ellers er der et nærmere kig på rangerlokomotivet uden skorsten,

En drejeskive med en hel masse rester, stående foran remisen (værksted), der står og venter på at komme ind til nærmere behandling

og her lidt fra remisen uden kommentarer.Der er ingen brochurer, el heller skilte med forklaringer, ærgeligt nok.

Næste punkt på programmet er en tur med et lille lokomotiv med 2 akslede personvogne. Desværre er lokomotivet ikke køreklart, så det bliver i stedet et 5-koblet godstogslokomotiv. Det gør ikke noget.52 8168 8, EX 52 3574, bygget hos MAFFEI som nr. 1611/1943. Typen var rygraden i troppe-& materieltransport i krigen på østfronten og også hjem igen i den hovedkuls tilbagetrækning. Førerbefalingen fra 10.01.1942 forlangte, at produktionen af lokomotiver fik forrang i den tyske rustningsindustri. Målet var at bygge 15.000 stk. BR 52 på 2 år. Det lykkedes ikke, men de kom da op på over 6.700 units, imponerende. (K: Nørregaard Pedersen). Mange lokomotiver nåede hjem inden russerne kom, og mange af 52´erne var endnu på skinnerne midt i firserne.

De 2-akslede vogne kaldes "Donnerbüsche", det nærmeste herhjemme er "Rystevogne". Jeg vil kalde dem "Rumlekasser". De er primitive i indretning og hjulophænget er ikke godt, de rumler ganske forfærdeligt. Jeg ved ikke, om jeg har ret, men jeg tror, at vognene blev fremstillet i Tyskland kort efter krigen, hvor det gjaldt om hurtigt at få noget op og køre med de forhånden værende materiealer.

Vi kører igen ud fra Nördlingen. Nu på en anden strækning, som museumsbanen benytter.. Det ser ud til at være en restbane, da der hverken er bomme eller blinklys. Græsset vokser. Umiddelbart efter overkørslen er der et omløb, men der er ikke nogen drejeskive. Jeg  er ikke helt sikker på hvor nedstående billeder er fra, mit bedste bud er Schopfloch, 36,8 km.

Slut på en rigtig god togdag, men også så mange indtryk, at en del er gået i glemmebogen.


Oprettet:10.01.17