DB JERNBANEMUSEUM NÜRNBERG

Hvis du kommer til Nürnberg, må du ikke forsømme at kigge ind på jernbanemuseet. Der er nogle historiske sager, der fortjener at blive kigget på. Der er to udstillingshaller og et udendørs areal. Der er mange lokomotiver og vogne og andet. Denne side viser kun mit valg af, hvad jeg synes passer i min verden. Vi starter i hal 1:

Inden vi kommer rigtig ind i udstillingshallen, er der det ældste fartøj i museet. Det står lidt for sig selv, dat det ikke er et tysk køretøj. Det er en kulvogn fra 1829 fra bjergværket ved South Hetton  ved Newcastle. Den rummer ca. 2½ T kul og er blevet trukket både af heste og lokomotiver. For øvrigt det ældste jernbanekøretøj uden for U.K.

Vi kommer så ind i udstillingsarealet, hvor det første emne er ADLER, der var Tysklands første lokomotiv fra 1935, bygget hos Robert Stephenson &Co. i Newcastle. Det kom som løsdele pr. skib og muldyr over 8 uger til Nürnberg, hvor det blev samlet. Indvielsestur 7. december 1835 fra Nürnberg til Fürth. Strækningen er der, hvor den oprindelig lå. Det var her, H.C.Andersen skrev om den nymodens transportform med afsindige 30 km./t.

Lokomotivet er ikke det originale, men en kopi. Det oprindelige lokomotiv blev taget ud af driften i 1857, da det ikke længere opfyldte kravene til driften. Det blev solgt og senere skrottet. Af kopier findes 2, fra 1952, bygget i Tyskland, denne udelukkende til udstilling og en der er køreklar og bruges til charterture. Bag ADLER anes E 39, første vekselstrømslokomotiv.

Næste er NORDGAU, Tysklands ældste originallokomotiv fra Maffei 1853, i drift frem til 1907. Modsatte side er fjernet så der kan ses, hvad der befinder sig inde i et damplokomotiv.

Bag NORDGAU holder prøjsiske G3, godstogsmaskine fra 1905, sidste tilbageværende. Rygraden i den prøjsiske godstogstrafik.

Videre frem i udstillingen. bag SAARBRÛCKEN møder vi bayerske S2/6 hurtigtogslokomotiv, der trods hastighedsrekord blev en engangsforteelse.

Til venstre i billedet anes badische damplokomotiv PHOENIX med en højeste hastighed af 120 km./t.

På rundgangen kommer vi til Kong Ludvig 2.s salonvogn

og efter denne hof togvogn med platform for bayerkongen Ludvig d. 2.

Lidt for sig selv Ludwigsbanens personvogn fra 1835. Den eneste originale tilbageværende og ældste vogn i det tyske jernbanevæsen.

I samme hal befinder sig et stort dokumentarium, med ophængte fotografier og dokumenter om de tyske baners lidet glorværdige transportopgaver. Da denne side handler om lokomotiver og vogne går den straks over i hal 2 for ikke at fortabe sig i de pinlige sager.

I den mindre hal 2 har vi nyere tog, "den flyvende hamburger", 1933, Görlitz, diesel-elektrisk, til Berlin-Hamburg, max. hast. 286 km./t., ikke overgået før IC-togene i 1997.

elektrisk hurtigtogslokomotiv E 52 34 til de tyske rigsbaner

og  damplokomotiv 05 001 fra Borsig, til Berlin-Hamburg 1936 med verdenshastighedsrekord 200,4 km./t. 3 stk. af denne type.

Vi går udenfor, der er ikke så mange besøgende, skiltningen er mangelfuld, de henstillede  nyere tog står og ruster og venter på, at nogen skal gå i gang med restaurering, men der er ikke noget sted at tage togene indendørs. Der er en lille feldbanerundkreds (for børn). Lokoføreren plager os for en lille tur, der er ikke andre at køre med.

Der holder mange nyere lokomotiver, ikke så spændende for mig, derfor kun ét billede:

Herfra slut. Hal 1 var for mig det bedste, resten virkede lidt ufærdigt, skiltene og oplysningerne noget mangelfulde. Alligevel et besøg værd. De er i gang med en hal 3, så måske et gensyn om nogle år. Der er jo også meget andet at kigge på i Nürnberg: gamle huse, pæne bygninger, sporvogne og historiske steder, især fra 2.verdenskrig.


Oprettet 07.01.17