Oberbayern

for togtosser

 

Jeg besøgte München i 1958 og havde en tur med Wendelstein tandhjulsbane. Siden har jeg læst om hvad der ellers findes i området for togtosser og skrev ind på min liste, at engang ved lejlighed skulle det undersøges lidt nærmere. Vi skriver nu august 2010 så man kan sige, at det er en del år siden. Lige pludselig tilbød børnene at se til deres syge mor og passe hunden og huset i nogle dage, så efter 50 års venten kom jeg endelig af sted.

Det er Wendelstein tandhjulsbane der skal have et gensyn, Zugspitze skal have et besøg, Chimsee-bahn skal have et besøg, en tur med sporvogn 25 er blevet anbefalet, Deutsches Museum skal kigges på og lidt diverse ellers. Jeg har 3 hele dage alene til at være togtosse i.Du kan læse det hele som en rejsebeskrivelse, eller du kan nøjes med at læse om de enkelte steder: disse står med Times new Roman, kommentarer om bl.a. forskellige problemer og deslige er anført i kursiv, så det kan du bare springe over hvis du vil.

Onsdag d.4.8.2010: München lufthavn. Flyet ankommer et helt kvarter for tidligt, godt det samme, for jeg bryder mig ikke om at flyve, men det er da dejlig hurtigt. Det sparede kvarter bliver hurtig spist op af at der er er godt stykke at gå hen til S-toget, skilte er noget de gemmer bag noget andet, billetautomaterne og billetsystemet er noget uoverskueligt for begyndere og endelig er der en hel masse mennesker, der lige nu skal kigge på oversigter og løse billet. Jeg vil sige , at uden tyskkundskaber går det ikke. Heldigvis er der en venlig mappemand der hjælper mig med at finde ud af, at jeg skal løse billet til 8 zoner, det er en tur til næsten 80 kr. Toget er selvfølgelig lige kørt, og der er 20 minutter imellem. Selve køreturen tager 45 minutter, så jeg er først på hovedbanegården kl. 17:30, noget senere end jeg havde forestillet mig. Jeg skulle ned i byen til Wegners togforretning for at købe noget til min havebane. De lukker kl.18:30, så der var ikke andet for end at slæbe bagagen med ned i byen. Vejskilte er de ikke gode til i Oberbayern, så det tog ½ time bare at finde forretningen, selvom jeg stod indenfor en radius af 5 minutter. De havde selvfølgelig ikke hvad jeg skulle bruge. Havde de haft noget til min nye T-Gauge 3 mm sporvidde, havde jeg købt noget der, men manden havde ALDRIG hørt om at det fandtes. Han sad så og fedtede rundt i sin computer, det kunne han heller ikke finde ud af, så det blev lukketid, farvel og tak. Næste punkt på dagsordnen var at gå hen i en C&A for at købe et par tynde sommerbukser, det fås ikke hjemme, og så gå op og spise aftensmad i deres restaurant. De havde hverken det ene eller det andet. Hotel Germania ledte jeg efter 1 time, det er et billigt hotel lige i nærheden af hovedbanegården. Det ligger i en gade der ikke har noget navn på kortet, nede i et araberkvarter med mange store drenge der hænger rundt og ikke foretager sig noget fornuftigt, ikke et helt trygt sted at færdes på for en ældre. Hotellet er en klasse under, hvad jeg havde forestillet mig, værelset var bedre egnet til en pygmæ. Nu kunne jeg godt tænke mig noget aftensmad, helst en gang sauerkraut og en pibe tobak. Desværre var alle spisesteder blevet til tyrkisk, arabisk, græsk, japansk og alt muligt andet etnisk end tysk, desuden begyndte det at regne. Ovre på banegården var restaurationssituationen den samme, bortset fra at det var hurtigmad til stående indtagelse. Rygning er bandlyst de fleste steder, også på fortove. På stationen er der 2 små firkanter omkranset af en gul streg hvor der må ryges, fandt jeg senere ud af. Kl.20 fandt jeg en fortovsrestaurant med parasoller, lige ved banegården,hvor jeg kunne få en pibe tobak og et måltid: det var noget græsk, der ikke mættede og uden smag, dertil en ukendt tysk øl tilsat noget frugt, hvilket ikke fremgik af etiket eller spisekort. Banegården er enorm, der er 36 perronspor foruden undergrundsbanen og underjordisk S-togsstation med et kæmpemæssigt forretningsareal man skal igennem for at komme op til gadeplan-delen, og skiltningen er sparsom. Der er mange ud- og indgange, jeg vil ikke kunne finde restauranten igen.

Banegårdshallen, centrale del. Sækbanegård. Reisezentrum ligger ovre til højre

Opdatering fra 2013: omtalte rygerfirkant. Hvem vil dog stille sig her og ryge og lade sig udstille som stofmisbruger?

.

Kl. halv ni gik jeg over i Reisezentrum for at ordne billet til Wendelstein, torsdag. Jeg havde været der ved ankomsten 17.30, men da jeg så at der var en times ventetid, besluttede jeg at komme igen senere. Skrankepaven havde aldrig hørt om Wendelstein, så da han havde siddet og fedtet rundt i sin computer i 20 minutter, bad jeg ham om at glemme alt om Wendelstein og give mig en billet til Zugspitze.
Du kan nu vælge at tage hele turen eller udvælge enkelte dele:

Med mig alle 3 dage
Zugspitze ,opdatering 19-09-13
Togmuseum ,opdatering 19-09-13
Wendelstein
Chiemsee
Tegernsee og Tram 25
München Miniland Tilføjelse til denne side 2013


Oprettet: 29-08-10 Opdateret: 23-09-13