Ried-Expressen

Chemin de Fer Touristique du Rhin

Nærmeste større by: Colmar i Alsace, Frankrig. En lørdag i september 2009. Banen, som er normalsporet,  udgår fra banegården Vogelsheim, løber 13 km langs Rhinen på den franske side, idet Rhinen her danner grænse mellem Frankrig og Tyskland. Endestationen  Marckolsheim er det bare ingenting, men ved at gå op over et dige kommer man til en mole, hvorfra om ønskes, kan fortsættes med udflugtbåd på floden. Undervejs på linien gøres ophold ved et depot, hvor lidt forskelligt togmateriel er udstillet.

Dagens tog er "Theodor", Elsaessische Maschinenbau Gesellschaft, Grafenstaden, år 1900, No 6134. Hjuldiameter 1170mm, egenvægt,  28T, 410 HK, hast.30 km./t. Længde over puffer8030 mm. Lokomotivet trækker en række 2-akslede personvogne fra begyndelsen af 1900-tallet. Banen har en lignende maskine No 6130.

 

Vi er i det grænseområde af Frankrig der i 1870 - 1918 hørte under Tyskland, hvad deraf følger: Mange af stednavnene er tyske, befolkningen er blandet, nogle er tysksindede men taler fransk, andre er fransksindede men taler tysk, så er der fransk/fransk og tysk/tysk. Veteranbaneforeningen har det formål at bevare og køre togmateriel fra den tyske periode.

Udervejs gøres holdt ved et depot, hvor lidt forskelligt togmateriel er udstillet: et amerikansk diesellokomotiv og et par rangertraktorer, der ikke rigtig fanger min interesse. Et par damplokomotiver har de kørt ind i depotet. Det er ikke rigtig til at komme på skudhold, der er mørkt derinde og det vrimler med personer, og tiden er knap inden afgang.

 

Kun en dampsporvogn er nogenlunde tilgængelig for fotografering. Den minder lidt om LGBs 21500, der om fornødent kunne bygges om. Den viste er bygget hos Cokerill, Belgien.

Det er tid at stige ind i toget igen for den videre tur. Der sker ikke så meget ellers der er er værd at skrive hjem om. Vognene er pænt restaureret.

Endestationen, Marckolsheim, ude i det bare ingenting er nået. Lokomotivet kører ind på et sidespor, og en rangertraktor trækker vognene frem, så lokomotivet kan komme til den anden ende. Vi kører tilbage mod Vogelsheim og jeg går ned i den sidste vogn for at få et filmklip. Se videoerne her (2:20) og (0:22)ved at klikke på de små billeder:

ried_v11.jpg ried_v12.jpg

>

Oprettet :18.10.09   Opdateret: 18.10.09 ved Jens Bøtcher. Copyright afstås.