Le Blanc-Argent 2

-i hvilket kapitel hvordan man kommer til Le Blanc-Argent, nogle personlige kommentarer til de franske statsbaner og mødet med Murpheys lov (= når noget kan gå galt, så gør det det også) -

Paris er ikke lige stedet for en tur i skoleferien, men skæbnen ville, at jeg havde vundet en bustur til Paris på rejsemessen, så vi tog afsted onsdag d.9.juli 2003 med 5 overnatninger i Paris. En grundig planlægning gik forud med studier i SNCFs internetkøreplan. Det viste sig, at der stort set kun er 1 dagligt tog til Luçay le Mâle. Den naturlige og korteste vej er fra Paris er Gare d`Austerlitz-Aubrais d´Orléans-Salbris, og der er ingen forbindelse ud lørdag-søndag og d. 14.juli er tvivlsom, så turen måtte nødvendigvis foretages om fredagen. Da jeg hører til den type, der går både med livrem og seler, var der selvfølgelig også en plan B, med TGV tog lørdag Gare Montparnasse-St.Pierre des Corps-Tours-Gièvres med tre timers ophold i Tours. Heller ikke nogen dårlig idé med at besøge dén by.Ned i kufferten med de planer og så afsted.

Bussen kørte fra os på en rasteplads lidt syd for Hamburg. I nattens mulm og mørke fik vi jollet os nogle 100 km. sydpå til Münster, videre med et tidligt lokaltog til Køln og derfra med Thalysekspressen til Paris. Vi ankom enddag førend bussen til vort hotel. Ikke dårligt klaret, og jeg vil egentlig også hellere køre med tog. Chaufføren kom ud på eftermiddagen med vor bagage, det vil sige bare ikke min.

Der står vi så. Møgtrætte, varmt danmarkstøj, 36 grader, ingen planer. Mine 2 fotoapparater mangler også. Fredagen gik med at få skaffet lidt brugbart tøj, og plan B måtte så tages i anvendelse. På Gare d´Est havde de aldrig hørt om Luçay le Mâle, køreplan havde de ikke, men jeg kunne jo tage derned og finde ud af det. TGV´en var udsolgt, så det blev et lokaltog der brugte 2 timer til St. Pierre des Corps, ½ times forsinkelse oveni og ingen siddepladser, ikke engang på 1.kls.

De franske stationer er noget kludder. Paris har 6 store banegårde. Mange større byer har to banegårde, den gamle til lokaltrafik og en nyere til de lidt hurtigere tog. St. Pierre de la Corps ved Tours er en sådan, ligeledes Aubrais d´Orléans ved Orléans. For at forvirre yderligere, går nogle af Parisforbindelserne til de gamle banegårde, hvilket jeg blev klar over i Tours, da jeg endelig fik en trykt køreplan til Le Blanc-Argent banen. I den kunne jeg også sé, at der faktisk var et lørdagstog fra Paris bare via Orléans til Salbris. Internetkøreplanen kan bare klare 1 togskifte, så det havde jeg ikke gennemskuet. Man skal være mere end lokalkendt for at begive sig ud på landet med toget.

Billetsælgeren i Tours var mere medgørlig. Jeg fik billetter til hele resten af turen Tours-Gièvres-Luçay le Mâle-Salbris-Aubrais d`Orléans-Paris, køreplan og forklaring på perron og afgangstid. Der blev så ikke tid til at se meget af Tours, men en tiltrængt pause med et ordentligt foder gjorde godt.

Strækningen Tours-Vierzon (hvor vi kun skulle med til Gievres) må siges at være en sidebane nu. Der er godt nok dobbeltspor og togene kører ganske hurtigt, men strækningen er ikke elektrificeret.Betjeningen på stationerne er indskrænket eller helt ophørt og varehussporene er pillet op. Det var nærmest en skinnebus vi kom op og køre i fra Tours, men den var helt ny, kørte hurtigt og støjfrit og interiøret var af samme pæne standard som i vores egne IC-2 (f.eks.lollandsbanen).

Der blev lidt overgangstid i Gièvres, nok til en kop kaffe og diverse fotos af den lille stationsbygning, der i model vil egne sig fint til en havebane. Set i bakspejlet var det nu heller ikke så dårligt at tage over Tours, for turen på Le Blanc-Argent banen tager 1½ time hver vej, det kan være lidt rigeligt for en ledsager, der ikke er specielt toginteresseret.

næste
Oprettet: 21-07-03 Opdateret: 29-07-03