Le Blanc-Argent 5

-i hvilket kapitel vi kører mod Luçay-le-Mâle-

Smalsporstoget ankom lidt pludseligt, så der blev ikke tid til et foto lige her, men det jævner sig nok sidenhen. Jeg var spændt på, hvad vi skulle køre med, for de har nogle enormt dejlige skinnebusser og så noget helt nyt, der lige er blevet indsat i maj. Det var den nye. Der er et panoramavindue helt oppe foran, til højre for førerkabinen (for togene i Frankrig har venstrekørsel). Der er kun et par rejsende foruden os, så jeg sætter mig op foran og hiver datterens store spejlreflekskamera frem. Lokomotivføreren kigger noget, for jeg ligner virkelig en journalist fra en af de store internationale dagblade.

Vi nærmer os den første station, Chabris. Skiftesporet er stillet til spor 2. Det er ligesom i Holeby i gamle dage, perronspor 1 går forbi varehuset. Spor 1 er noget overgroet, der køres ikke gods mere. Spor 2 har det heller ikke godt, grusballasten er på vej væk, og endda kører vi i rasende fart. Jeg konstaterer, at sporskifterne ikke har visningsskilte. Jeg ser også telegrafmaster. Det er næsten for godt til at være sandt. Jernbanenostalgi for alle pengene, 50 år bagud i kalenderen.

Perronerne er pænt asfalteret. Der står et par personer, nok en mor og en datter, der skal med toget.

En meget lille og beskeden station af en helt anden byggestil end den, vi så i Gièvres. Denne er typisk for smalsporsbanen. Lokomotivføreren går ind for at aflevere tjenesteposten.

Der sker noget ude i horisonten, en skinnebus nærmer sig. Hurra vi skal have en togkrydsning.

Skinnebussen er en af banens to "CFD" X 240 fra begyndelsen af 1980´erne.

"mor" var slet ikke en rejsende. Det er stationsforstanderen og datteren, der er ved at sætte signal. Det er en "konestation". Det bliver bedre og bedre.

Vi nærmer os nu den næste station Valençay. Det er stadig varehusspor i spor 1. Skinnerne har det om muligt endnu værre, og hastigheden er frygtindgydende. Den opmærksomme iagttager kan lige ane, at skinnestykkerne ikke støder lige sammen. Solkurver har jeg også set i den afsindige varme, 35 grader. Endvidere, der er rustne pletter på skinneoverfladen. Det fortæller mig, at togets hjul hist og her svæver over skinnen og ikke kan slide på den. Sporet trænger til at blive rettet op. Det bliver værre og være, ballasten er mange steder helt forsvundet. Nogle skinnebusser anes på sidesporet.

 

Valençay er banens flottest udsmykkede station. Den er bekostet af en af de tidligere grever af Valençay, slottet af samme navn ligger lige i nærheden og er tilgængeligt for besøgende.

Skinnebussen viser sig at være en af banens 4 "Verney" X200, der blev renoveret i starten af 1980´erne. Jeg kender ikke byggeåret.
Aha! Det er altså skoletoget, der kun kører Luçay-le-Mâle - Valençay - Luçay-le-Mâle og kun på skoledage.

Vi når frem til endestationen Luçay-le-Mâle. Der står minsandten et par rejsende. Spor 1 er ligesom på de andre stationer varehussporet, der ikke bruges. Her har vi dog et par godsvogne. Vi har et ophold på 6 min. inden vi skal med tilbage. Toget er præcis efter køreplanen. Der kan nok lige blive tid til at tage et billede af toget. Vi må endelig sørge for at komme med tilbage, næste tog er i morgen, søndag, kl.17:08 og den lille bitte by ser ikke umiddelbart ud til at rumme noget gæstgiveri. Jeg siger til lokomotivføreren, at vi skal med tilbage. Jeg forklarer ham, hvad vi er ude på, giver ham et visitkort med web-adressen og siger, at han kan se det på internettet i august. Vi stiger af toget, han går ind på stationen, men siger at den er lukket.

næste
Oprettet: 21-07-03 Opdateret: 29-07-03