SINGAPORE  1

metroen


3.maj 2006.Deres reporter ankommer til Singapore med en rejseledsager. Vi har 2 overnatninger inden vi skal fortsætte til Phuket i Thailand. Jeg har meget travlt, for singaporetogene skal i hvert fald fotograferes, og der skulle også gerne være tid til at rejseledsageren kan få lov til at vælge nogle indtryk.


Klik på kortet hvis du vil have det større.

Vi skal fra Changi lufthavn (grøn firkant)ind til vort hotel i byen ved Dhoby Ghaut (rød firkant). Lufthavnen har egen metrostation. Til min store overraskelse kører toget ikke direkte til byen, der skal skiftes ved Tanah Merah (sort firkant). Toget kører her over jorden. En dejlig åben skyggefuld station. Klokken er 6:30 og temperaturen er allerede godt på vej mod de 30 grader.


Vi får et kig til den ene side og til den anden side for at få et indtryk af boligforholdene,


Toget vi skifter til, er kolossalt langt, omtrent det dobbelte af vores egne myldretids S-tog. Der er gennemgang hele vejen gennem toget, men så langt, at man ikke kan se fra den ene ende til den anden.


Nærmere byen kommer toget ned i undegrunden igen. Jeg venter med at fotografere til der er nogenlunde tomt på perronen for at kunne vise længden.


Vi er nået frem til omstigningsstationen City Hall hvor den grønne og den røde linie mødes. Alt er velorganiseret, billetterne er billige, det er nemt at finde ud af, der er opslag overalt, og der er rent og pænt.


Men ups! Her er forklaringen på, hvorfor her er så rent. En singapore $ koster knap 4 kr. Vi har godt nok hørt, at tyggegummi er forbudt, men dette er også noget at skrive hjem om.


Lige et billede af en typisk metrostation udefra.I følge de gratis turistkort ligger stationerne på den ene side af vejen. Virkeligheden er helt anderledes. På billedet kan du se, at der er adgang fra begge sider af vejen. Undertiden er der også adgang fra veje i andre gader som ikke står på kortet, som hedder noget andet, som står på kinesisk. Desuden står solen lidt i nord til middag på denne årstid, og trafikken kører i venstre side. Du er sikker på at fare vild.


Stationen hedder Tanjong Pagar. Her i nærbillede.



Vi får afleveret kufferten på hotellet, og næste punkt på dagsbefalingen er at finde den gamle jernbanestation med smalspor fra kolonitiden. Vil du med, så klik her