Staßfurt Remise og udbedringsværksted

(Traditionsbetriebswerk Staßfurt e.V.)

Fra et besøg i efteråret 2006

 

Et besøg er turen værd. Nærmeste større jernbanebyer er Magdeburg og Erfurt, i bil motorvej 14 mod Halle. Helt frem til 1992 var her reparationsværksted, og indtil 1988 var damplokomotiver fra byggerække 41 og 50 planmæssigt anvendt med udgangspunkt Staßfurt. Nu er anlægget under "denkmalschütz" under foreningen "Eisenbahnfreunde Traditionsbetriebswerk Staßfurt e.V." Der er tale om et arbejdende museum der vedligeholder ældre jernbanemateriel og afholder traditionsture med tog.

 

Ingangspartiet i Güstener Weg ser ellers ikke ud af noget særligt, men bag ligger en pragtfuld rundremise med 24 lokomotivpladser og en drejeskive  på 20 meters diameter.

Vi kommer ind på bygningens bagside, hvor de ansatte har lavet lidt sjov med nogle lokomotivrester.

Der er straks mere spændende ude ved drejeskiven.

Der er ikke noget der bliver kasseret. Andre foreninger kan hjælpes med reservedele.

Der er mange andre herligheder ude på terrænet: en sneplov for eksempel, mage til en i LGBs sortiment. (LGB er modeltog i havestørrelse),

og en motoriseret sneslynge.

Udvalget er ikke begrænset til damplokomotiver, der er også el-lokomotiver, skinnebusser, motorvogne og motorlokomotiver.

Der er også forevisning i remisen, lokomotiverne står tæt, det er ikke til at komme på skudhold, mørkt er der også, men her er lidt af det helt specielle: en motoriseret trolje for banetjenesten, indeni ligger en Trabant.

   

Diesellokomotivet husker jeg fra den hedengangne "Neptun-express".

Her er noget, vi ikke har ord for i Danmark, et feuerlose Dampfspeicherlok. Lokomotivet fyres ikke, men kedelen fyldes med spilddamp (f.eks. fra et fabriksanlæg). Set anvendt i Wolfen i 80´erne.

Et ganske lille rangerlokomotiv til at trække de store ud på drejeskiven. Så slipper de for at fyre op i damplokomotiverne.

Der er meget mere at se på. Værkstederne med drejebænke og andre maskiner står der stadig, og interiøret er som i gamle dage. Der er flere oplysninger på remisens egen hjemmeside: www.eisenbahnfreunde-stassfurt.de


Ausführung: 26-09-06 Änderung:26-09-06 ©Jens Boetcher.